aeoeaa.com
[ 2010 ]

Da en af mine venner endnu engang sendte mig en alenlang email fra sin tur gennem Rusland, besluttede jeg mig for, at der var et behov for danskere på netcafeer i udlandet, som jeg kunne dække... nemlig at give dem en nem måde at skrive tekster med danske tegn, selvom de sad ved en fremmed computer uden dansk tastatur. Første version af siden tog mig under en halv time at lave - og som det første kørte jeg hans email gennem systemet, så den nu var mere behagelig at læse med de rigtige tegn.

Første version blev lavet i PHP. Men da jeg selv ikke bryder mig om tanken, at man kunne gemme andre folks private emails på serveren, lavede jeg funktionen om, så det blev med Javascript i stedet. På den måde kunne man også se ændringerne mens de blev skrevet - og hvis man er lidt teknisk begavet, kan man kigge i kildekoden og se, at teksten ikke bliver sendt nogen steder hen.

En af mine venner påpegede, at der kunne opstå problemer med ofte brugte ord som f.eks. Alfaelefant (som ville blive til Alfælefant) så jeg indførte systemet med at splitte ordene op i Alfa/elefant, der hvor man ville undgå den automatiske search/replace.

Links: www.aeoeaa.com, specialtegn.dk